Grunduddannelse

Den Motiverende Samtale (København)
– Efterår 2026

Til dig, der ønsker solide og evidensbaserede værktøjer til at motivere mennesker til forandringer.

Det praktiske

Dato og tidspunkt:
Modul I: 25-26. november 2026
Modul II: 16-17. december 2026

Alle dage fra kl. 9:00-16:30

Sted:
København, DGI Byens konferencecenter

Pris:
Samlet pris for begge moduler: kr. 8.000 ekskl. moms og inkl. fuld forplejning, bog og materialer.

Målgruppe

Kurset er for dig, der har samtaler med mennesker om forandring, og som ønsker at få en praktisk og teoretisk forståelse for, hvordan man via samtale fremmer en samtalepartners indre motivation til forandring. Kurset er både for dig, der er rimelig grøn i at samtale med mennesker om forandring, og dig, der har erfaring, men gerne vil have mere teori og struktur bygget på det,
du allerede kan.

Kurset henvender sig til praktikere inden for hjælpeprofessionerne, fx sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, vejledere, jordemødre, sundhedskonsulenter, forebyggelseskonsulenter, psykologer, socialrådgivere og jobkonsulenter.

Metode og teoretisk afsæt

Under forløbet vil du træne og reflektere over anvendelsen af de væsentligste pointer og værktøjer i den motiverende samtale. Kurset er primært praksisorienteret og gennem cases og problemstillinger fra din hverdag fokuseres på den direkte anvendelse af metoden i dine konkrete samtaler.

Undervisningsformen er involverende og bygger på aktiv deltagelse. Der veksles mellem teoretiske oplæg, praktisk færdighedstræning, eksempler, diskussioner og videodemonstrationer. Der skal forventes tid til hjemmeopgaver før kurset og mellem modulerne.

Gregers Rosdahl – konsulent, terapeut, forfatter, medlem af MINT og cand. mag. i filosofi.

Underviser

Gregers Rosdahl har arbejdet med den motiverende samtale i mere end 20 år både som praktikker og som underviser. Gregers har siden 2007 været medlem af MINT og er derfor godkendt underviser i den motiverende samtale. Gregers er forfatter til tre bøger om den motiverende samtale. Gregers har specialiseret sig i, hvordan man lærer den motiverende samtale og hvordan metoden flettes ind i medarbejderes daglige praksis og i en organisation.

Emner der berøres

  • Hvordan man skaber en tilgang, der bygger på inddragelse, samarbejde og empati
  • Hvordan en samtale kan struktureres ud fra fire hovedopgaver i motivationsarbejdet
  • Den motiverende samtales dialogværktøjer herunder åbne spørgsmål og spejlinger
  • Hvordan man anvender et ressourceorienteret blik på personen og øger mestringstroen
  • Hvordan forskellige udsagn fra personen påvirker personens motivation positivt og negativt
  • Hvordan man systematisk og bevidst fremmer og styrker personens indre motivation
  • Hvordan man sikrer en samarbejdende tilgang, når man planlægger forandringen, så planen holder
  • Hvordan man håndterer ambivalens og modstand i samtalen
  • Hvordan man sikrer at råd, vejledning og informationsudveksling sker som en dialog
  • Hvordan den motiverende samtale kan anvendes af DIG i DIT arbejde

Når du kommer hjem, har du

  • Fået bevidsthed, systematik og naturlighed i dine motiverende samtaler
  • Lært konkrete værktøjer til at skabe en samarbejdende og empatisk relation til personen
  • Tilegnet dig viden om hvordan sproget i samtalen påvirker personens motivation efterfølgende
  • Lært hvordan du kan fremme og styrke en persons indre motivation til forandring
  • Viden om hvordan du udvikler planer i samarbejde med personen, så forandringerne lykkes
  • Lært at anvende spørge-lytte teknikker fra den motiverende samtale sikkert og bevidst
  • Fået redskaber til at styrke personens mestringstro ved at synliggøre ressourcer og kompetencer
  • Tilegnet dig redskaber til at håndtere modstand i samtalen
  • Lært konkrete værktøjer til hvordan du kan informere på en inddragende og dialogbaseret måde
  • Fået inspiration til hvordan du kan relatere og anvende metoden i konkrete samtaler i dit arbejde

Hvad siger tidligere deltagere?

”Underviseren var god til at inddrage vores praksis og gøre undervisningen relevant for vores arbejde.”

– Matthias, fysioterapeut

”Alle fire dage var relevante for min daglige funktion som behandler/kontaktperson for borgere i rusmiddelbehandling,”

– Isabell, kontaktperson

”Rart læringsmiljø, god energi, varierende undervisning med god blanding af teori, relevante eksempler og aktiv deltagelse.”

– Peter, Alkoholbehandler

Tilmelding

Udfyld nedenstående tilmeldingsformular, så modtager du en bekræftelse på din tilmelding samt yderligere information om kurset og et detaljeret program for dagene.

Jeg vil gerne tilmeldes dette kursus

14 + 14 =

Vil du se vores øvrige kurser og uddannelser kan du finde vores kursuskalender her:

www.denmotiverendesamtale.dk

Afholdelsessted

Kurset afholdes centralt i København i DGI Byens dejlige konferencecenter (CPH Conference) med gode undervisningslokaler og lækker frokost.