Introduktion til den motiverende samtale
En dag med indsigt i de bagvedliggende faktorer ved succesfulde samtaler. Få viden om hvordan du kan bruge metoden i din praksis.
![]()
Målgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere, der har samtaler med mennesker om forandring inden for områder som alkohol og stofmisbrug, sundhedsfremme, det sociale område, psykiatrien, kriminalforsorgen og beskæftigelsesområdet.
![]()
Formål:
At medarbejderne får en viden om og forståelse for betydningen af at arbejde personcentreret, hvor man gennem arbejdet med at skabe en empatisk og samarbejdende relation fremmer personens indre motivation for forandring. At medarbejderne får en større indsigt i, hvilke elementer i en samtale, der påvirker personens motivation positivt og negativt, og hvordan medarbejderen kan anvende en række konkrete teknikker fra den motiverende samtale i egen praksis.
![]()
Det lærer medarbejderne:
- En forståelse for vigtigheden af at skabe en empatisk og samarbejdende relation
- En indsigt i hvordan man håndterer ambivalens i forhold til forandring
- Kendskab til teknikkerne i den motiverende samtale såsom åbne spørgsmål og spejlinger
- Hvordan dele af personens sprog påvirker personens motivation
- Hvordan man via spørge-lytteteknikker kan fremme personens indre motivation
- Hvilke elementer i en samtale man skal fremme og lytte efter
- At anvende enkelte teknikker fra den motiverende samtale i egen praksis
![]()
Metode og pædagogisk tilgang
Der veksles mellem kortere teoretiske oplæg, videodemonstrationer, opgaver og praktiske øvelser og kurset retter sig mod medarbejdernes praktiske hverdag. For at sikre at medarbejderen kan implementere læringen i sin hverdag, bygger kurset på høj grad af aktivitet.
Skræddersyede forløb
Form og indhold skræddersyes altid til den enkelte opgave og tilpasses jeres ønsker og behov. Kontakt os for en nærmere snak om, hvordan en introduktionsdag kan tilpasses jeres arbejdsplads.
