Den motiverende samtale i vejledning på ungdomsuddannelserne

EFTERÅR 2026

Lær at bruge samtalen mere metodisk og forandringsorienteret.

Læringsfokus
På dette kursus lærer du at anvende greb og værktøjer fra den evidensbaserede metode den motiverende samtale i din vejledningspraksis. Kvaliteten af vejledningssamtaler med elever er afgørende for elevens motivation, engagement og gennemførsel af uddannelsen. På kurset arbejder vi med, hvordan man som vejleder kan højne kvaliteten af samtalerne ved at anvende veldokumenterede terapeutiske greb til at skabe en empatisk og motiverende vejledningsstil, hvor eleven aktivt inddrages og involveres i samtalen og i udviklingen af løsninger.

Målgruppe
Dette kursus henvender sig til alle, der har samtaler med elever – det kan være som studievejleder, SPS-vejleder eller mentor – og er for dig, der gerne vil fordybe dig i, hvordan samtalen mere struktureret og metodisk kan anvendes som løftestang i forandringsarbejdet med eleven.

Metode og teoretisk afsæt
Kurset er primært praksisorienteret, og gennem cases og problemstillinger fra deltagernes hverdag fokuseres der på den direkte anvendelse af metoden i deltagernes konkrete samtaler. Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, praktisk færdighedstræning, eksempler, øvelser, diskussioner og videodemonstrationer.

På dette kursus får du viden og redskaber om:

  • At skabe en god relation til eleven, der bygger på empati og samarbejde.
  • At balancere samtalen mellem rammer og krav og elevens autonomi.
  • At håndtere modstand med en anerkendende og samarbejdende tilgang.
  • Bevidst at gribe og udfolde de udsagn hos eleven, der peger i retning af motivation og positiv forandring.
  • At sikre retningen for samtalen.
  • At fremme motivation hos elever med lav grad af motivation.
  • At tilpasse samtalen til forskellige kognitive funktionsniveauer.
  • At sikre elevens ejerskab og ansvar for planer, så de holder – også på sigt.

Bogen ’Den motiverende samtale i teori og praksis’ Gregers Rosdahl 2023 udleveres på kursets første dag og fungerer som en grundbog til kurset.

Kurset afholdes centralt i København i DGI Byens dejlige konferencecenter (CPH Conference) med gode undervisningslokaler og lækker frokost.

Jeg vil gerne tilmeldes dette kursus

11 + 15 =

Dato og tidspunkt:
Modul I.: 25.-26. november 2026
Modul II: 16.-17. december 2026

Alle dage fra kl. 9:00-16:30

Sted:
København, DGI Byens konferencecenter

Pris:
Samlet pris for begge moduler: kr. 8.000,- ex moms og inkl. fuld forplejning, bog og materialer.

Undervisere:
Gregers Rosdahl
Gregers er medlem af MINT og har undervist i den motiverende samtale i en årrække. Gregers er forfatter til bøgerne ‘Den motiverende samtale i teori og praksis’ og ‘Den motiverende samtale – Praktisk håndbog til samtaler om rehabilitering’. 

Lise Bunch
Cand. mag. i dansk og psykologi. Lise har været gymnasielærer i 15 år, og har stor erfaring med at anvende den motiverende samtale i både studievejledning, mentorsamtaler og SPS-vejledning.

Tilmelding og spørgsmål
Kontakt Gregers Rosdahl på mail: Gregers@denmotiverendesamtale.dk
eller pr. tlf: 31791080.