Implementering og fastholdelse

Som med al anden læring og kompetenceudvikling aflæres den motiverende samtale desværre efter noget tid, hvis ikke der er iværksat nogle tiltag, der sikrer fastholdelse. En vellykket implementeringsproces der fastholder de kompetencer man har opnået efter et kursusforløb i den motiverende samtale, er heldigvis ikke raketvidenskab, men kræver først og fremmest en god portion tålmodighed og viden om, hvad der virker.

Hvad sikrer vellykket implementering?

For at sikre vellykket implementering bør man sætte ind med indsatser på tre områder.

Medarbejderniveau: For det første skal man naturligvis sørge for, at medarbejderne lærer metoden og får et reelt kompetenceløft. Det får de gennem pædagogisk velfunderet og praksisnær undervisning og opfølgende aktiviteter som teammøder, kollegial sparring, supervision og feedback, der fastholder og videreudvikler kompetencerne.

Ledelsesniveau: Dernæst skal man sørge for at ledelsen bakker op om den motiverende samtale som metode og selve implementeringsindsatsen, og man bør sikre at ledelsen afsætter den nødvendige tid til medarbejdernes kompetenceløft og de fastholdende aktiviteter og indsatser.

Organisationsniveau: Endelig skal man iværksætte nogle organisatoriske procedurer, der skaber de nødvendige strukturer og rammer, der kan understøtte fastholdelsen og videreudviklingen af den motiverende samtale i organisationen. .

Ideer til konkrete implementeringsindsatser:
Her er en liste med fem forskellige konkrete indsatser man kan iværksætte på de tre områder:

I mine 20 år som underviser og konsulent har jeg fået en masse erfaring med, hvordan man skaber en vellykket implementeringsproces – og der er ikke en ’one size fits all’ model, men der er rigtig mange rigtige måder at gøre det på. Kontakt mig gerne for en drøftelse om, hvordan et vellykket implementeringsforløb kunne se ud for jeres arbejdsplads.